Sæson 2025.
EFTERÅRET 2025 gennemgår ellas en omfattende transformation, der kulminerer i foråret 2026, hvor det åbner under sit oprindelige – og fremtidige – navn:
MINERALVANDSFABRIKEN – stofskifte, blod og nerver
Et nyt kræsent kultursted
Mineralvandfabrikken er stedet for den rene energi, klarhed, nydelse, skarphed, den gode smag, sans for kvalitet, æstetik og kultur.
Mineralvandsfabrikken er en levende kulturmaskine, hvor energien forpligter sig på den kreative ånd fra Andy Warhols The Factory, uden Velvet Underground og Lou Reed.
Vi står for passion, kritisk tilgang til alt, hvad vi indtager og tager på
Vi er øens oase for fordybelse og livsglæde
Vi er omtanke og bagtanke.
Navnet har rod i stedet selv. Huset blev oprindeligt opført i 1908 af kaptajn Johan C. Kofoed til cementfabrikation og anvendtes i 1920’erne til sodavandsbryggeri og -tapperi, bedre kendt som “Mineralvandsfabrikken Bornholm A/S”.
Vi byder på musik, exceptionel pasta, førsteklasses fadøl, værdidebatter, tværæstetiske events, høringer, walks, talks.
Det et ikke et hangoutsted, men et forum for det vi savner:
nærvær & oplevelse & intensitet & opmærksomhed & åndelighed
Vi tilstræber på alle måder og områder at gøre en forskel i forhold til alt andet,
der ellers tilbydes.